Udnytter du dit potentiale – kom så i gang!

En undersøgelse på nettet viser, at vi samlet set kun udnytter 45% af vores potentiale, når vi går på arbejde. Undersøgelsen konkluderer også, at det skaber grobund for utilfredshed og overvejelser til at søge væk!

Og så er vi vel tilbage til mit blogindlæg i sidste uge – at der faktisk er muligheder for at skifte job og ikke mindst branche, men det kræver en plan og lidt fodarbejde – eller med andre ord: Handling.

Vi må konkludere, hvilket undersøgelsen også nævner, at det er vores eget ansvar, at vi går glad på arbejdet. Prøv at tænke efter, hvornår du sidst gjorde opmærksom på, at du også kunne byde ind med det eller det. Hvor mange af os siger ikke ”Jamen det bør han/hun, da have tænkt på” eller ”Jeg har måske ikke sagt det direkte, men sikker på, at han/hun forstod det” Og NEJ det kan du aldrig være sikker på!!!

Så er vi tilbage i kommunikation. Og undskyld mig, der tales og tales, men hvor er handlingerne? Og nu hører vi igen ordet krise, høj ledighed osv. osv. Men faktum er, at folk skifter job og det er kun dig selv, der sætter begrænsningerne.

Tillad mig at dele endnu en solstråle-historie til inspiration!

Jeg har jobcoachet en mand (59 år), han var knap så optimistisk, da jeg mødt ham før sommer og det tog måske lidt tid, inden han fik omsat sin plan til faktiske handlinger. I fredags fik han så job inden for et område med stor ledighed. Han har måske sendt 25 ansøgninger og været til 11 samtaler – det er flot gået!

Når vi er presset, har vi en tendens til at falde tilbage til gammel adfærd, dvs. at det er her – vi faktisk ser, hvor meget vi egentlig har lært. Så hvad med at tage kampen op og komme i gang med at handle? Altså kom i gang med at få udnyttet dit potentiale bedre. Vi ved jo at glade og tilfredse medarbejdere skaber bundlinie og mon ikke din virksomhed ønsker dette… Der er jo også en mulighed for at kaste sig ud i kampen om dit næste drømmejob.

Her er det måske relevant igen at anbefale ”Tinder og Dale” af Spencer Johnson, som kan inspirere dig til at se, at ”nedture” er relevante i forhold til at forblive længere i opturene.

Bedste råd: Walk the Talk i stedet for Talk the Talk…

God weekend (-:

Tilbud!

Prøv en Online QUICK session

Køb 30 minutters sparring til din jobsøgning fra en erfaren headhunter – Lige nu kun 450 kr!