Der har i denne uge været godt gang i debatten på vores LinkedIn gruppe i forhold til Michelle Hviids bud på, hvad hun ville gøre, hvis hun var arbejdsløs (delt artikel fra Berlingske). Jeg blev først overrasket over de mange reaktioner, for jeg læste artiklen som inspiration til at flytte grænser i forhold til jobsøgningen.
Men jeg er jo heller ikke jobsøgende, og jeg oplever heller ikke til hverdag at blive sat i bås med f.eks. ”Dovne Robert”. Det leder mig til ordsproget fra Anais Nin, som var en klog kvinde, der sagde: ’’Vi ser ikke ting som de er, vi ser tingene som vi er’. Det giver mening. Jeg tænker, at udover, at det er hårdt arbejde at være jobsøger, så skal jobsøgere også lægge øre til meget….MEN vi vælger jo selv, hvordan vi reagerer på det det, vi hører.
Relateret til min verden, så vælger jeg jo også selv, hvordan jeg reager, når kandidater ikke har tid til at tale med mig før om 5 fem dage eller er i sommerhus, og derfor ikke kan komme ind til samtale osv. Jeg tænker ofte: ”Sikke nogle ”krukker”. Men måske møder jeg blot mennesker, som forstår at nyde livet? Det ville bare være meget nemmere, hvis vi alle tog skeen i den anden hånd – lige som mine læsere naturligvis altid gør og knoklede derudad.
Hvis jeg var arbejdsløs – hvad ville jeg så gøre?
Så ville jeg tænke helt forfra! Jeg ville lave en mindmapping med alt, som gør mig glad. Derudover ville jeg bruge penge på at få hjælp til at få mit CV til at stå knivskarpt i forhold til, hvad jeg kan og hvilke jobs jeg vil have. Jeg ville lave en gameplan og proppe alle mulige forskellige aktiviteter ind i jagten på drømmejobbet. Jeg ville stole på, at jobbet kom og visualisere den dag jeg starter i mit drømmejob. Sorry intet nyt under solen – det er jo som alle siger, bare hårdt arbejde at være jobsøgende
Succeshistorie
Vi skal høre om hinandens successer. Væk med Janteloven, den eksisterer ikke i mit hoved. I forrige uge måtte jeg desværre skuffe en kandidat ved at give hende afslag på en stilling, hun i den grad havde håbet på at få! Det var trist at skulle ringe op og overbringe den dårlige nyhed. Vi talte lidt frem omkring de muligheder, der havde ligget i stillingen, og hvordan jeg ellers så hendes kompetencer, og da vi afsluttede samtalen var hun ved godt mod. Kort efter fik jeg en mail omkring, hvilke initiativer hun ville iværksætte , og her lå blandt andet opfølgning på en samtale hun havde været til ugen før. I dag blev hun tilbudt jobbet! Er det ikke fantastisk? En dør lukkes og en ny åbner sig. Det handler om således om også at se muligheder eller gribe nuet!
”Rund-save-mentalitet”
Hørte jeg for første gang om i denne uge – og hvad er det? Det glæder jeg mig til at udforske, hvordan det hænger sammen med jobsøgning. Har du stødt på begrebet, så byd gerne ind, jeg vil gerne være klogere.
Tilbud
Jeg bliver ofte spurgt omkring min holdning til billeder på CV, LinkedIn profil etc. Og da jeg er en smule gammeldags, så virker det bedst for mig, hvis der er en snert af professionalisme, så væk med feriebillederne. Jeg tog kontakt til en fotograf – Anja Ekstrøm og hun har opsat følgende tilbud til ”mine” læsere:
DKK 1500 for 5 flot redigerede portrætter ekskl. make up
DKK 1750 for 5 flot redigerede portrætter inkl. make up
Kørselspenge må påregnes, hvis Anja skal køre uden for København og rabatkode er:JobFee. Du kan se mere om Anja Ekstrøm på: www.serenity-arts.dk for bestilling/spørgsmål/kontakt og www.facebook.com/AEkstroem. Billedet af mig er taget af Anja Ekstrøm og skal bruges på min nye hjemmeside.
God weekend.