TalentFinderens Hvad var populært i uge 5

Denne uge har handlet om, “Hvordan bliver man mere synlig med LinkedIn”.

Tilgængelighed – headline
Det er vigtigt, at du har en god overskrift, skriver hvad du kan og hvor du arbejder – det viser tilgængelighed. Tonny Mikkelsen, rekrutterings- og virksomhedskonsulent i Ikast-Brande kommune, arbejder til daglig med, hvordan man får flere ledige i arbejde og vil f.eks. gerne have, at der står du er jobsøgende. Betragt din overskrift som et brutto CV på 140 tegn.

TMLinkedIn

 
Det er vigtigt at være konkret, beskriv hvordan du har skabt værdi, så du kan fange min og andres interesse. Eksempel: ”Jeg har kørt taxa i mange år”. Har du tjent penge på det eller brugt penge på det… altså været chauffør eller gæst.

Nøgleordet for din LinkedIn profil er værdi. Der er naturligvis mange gode tilgange til, hvordan du formulerer dig, også når du skal skrive dit summary.

Christen Mau har på sin lidt tørre humoristiske facon (og jeg har fået lov til at citere) nævnt følgende, som jeg synes er skarpt formuleret og som kan inspirere nogen:

I stedet for at skrive, at du kan have mange bolde i luften kan et alternativt bud til denne almene formulering være, at du arbejder hjemmevant med flere sideløbende projekter med divergerende deadlines. Her siger du det samme, men uden at fremstå som en gøgler med forskellige farvede bolde i luften. Derudover viser du din kompetence på en kort og præcis måde, hvor du viser, at du – ja kan have mange bolde i luften 😉

På din LinkedIn profil skal det desuden fremgå, hvordan du vil kontaktes og hvorfor – igen vis du er tilgængelig.

 KontaktBW

Twitter
Mange anvender Twitter i forbindelse med spredning af jobopslag internt såvel eksternt. Nogle stillinger annonceres kun ad den vej. Så vil du være sikker på at høre om jobs matchende din profil, så er det også her du skal være. Du kan følge headhuntere mv. og da Twitter indekserer efter tid, har du altid muligheden for at være helt up -to-date.

Kaffe og møder hænger ulasteligt sammen 🙂
Hvis du gerne vil have et kaffemøde – så fortæl hvorfor, vær konkret. Det er ikke nok at være jobsøgende. Konkret er et nøgleord i en jobsøgningsproces. Der er aldrig nogen, der ansætter en jobsøgende – ansættelsen sker, fordi de vurderer, at du har de rigtige kompetencer.

God weekend.

Tilbud!

Prøv en Online QUICK session

Køb 30 minutters sparring til din jobsøgning fra en erfaren headhunter – Lige nu kun 450 kr!