TalentFinderens Hvad var populært i uge 47

Det blev en uge, hvor jeg fik beskæftiget mig mindre med min kerneforretning – search/headhunting af dygtige Talenter. I stedet blev den brugt på at netværke og jeg skal lige love for, at der blev rykket ved nogle af mine grænser i den sammenhæng….

Lad mig med det samme slå fast, at jeg trives med udfordringer og desværre er bedst i modgang. Det gør derfor en forskel, at nogen sætter spørgsmålstegn ved mine koncepter, tanker etc. Tak til jer – der virkelig gik mig på klingen i ugens løb!

“Få Foden Indenfor”
Søger du nyt job? Så anbefaler jeg denne bog “Få Foden Indenfor”. Der er enkelte pointer/kapitler, der lægger sig op ad min egen bog – og så alligevel ikke. Du bliver udfordret til at tænke anderledes og der er masser af øvelser, der bringer dig videre i din jobsøgning, hvis du tager arbejdshandskerne på.

Ikke som i programmet “Jobmatch” på DR1 – hvor jeg oplevede, at det i virkeligheden handlede mest om de 3 direktører og ikke om en anderledes måde – for de udvalgte at søge job på. Du kan følge debatten om selvsamme indlæg i vores gruppe på LinkedIn.

Bogen kan rekvireres herfra og tillykke til forfatterne for endnu en gang at udfordre jobsøgere til at tænke anderledes eller til at handle.

“Næ næ næ det må du ikke…”
Så var det også i denne uge, hvor Christen Mau skrev et indlæg om, hvad du må og ikke må på LinkedIn. Og det var vældig oplysende!

Jeg bliver ofte spurgt omkring regler på LinkdIn etc. og da jeg hver gang skal bruge rigtig meget tid på at forstå et regelsæt fra USA, som alligevel er under forudsætning af dansk lovgivning, så står jeg af…beklager Christen – og jeg er faktisk datter af en advokat med møderet for Højesteret…skidt… men i hvert fald har jeg nu et link at videresende til mine “kunder”, der skaber klarhed… I kan læse Christen Maus indlæg her.

 

Jeg bemærkede, at indlægget skabte debat – men i bund og grund må et godt råd vel være til os alle, lad være med at publicere eksempler, som du ikke har fået tilladelse til. Mit navn hives ofte frem i forskellige sammenhænge og jeg siger faktisk altid ja, det er vel sådan vi arbejder med Sociale Medier ik?

 

“All in..”
“Alle kender dig og alle læser din blog” hmhm… ved faktisk reelt ikke, hvordan jeg lige har det med den udtalelse, men i denne uge fik I så endnu en chance for at støde på mit navn via Morten Viums nye bog “All In – Networking og Personlig Branding med LinkedIn”.

 

Morten er en dygtig formidler og budskabet står snorlige i hans bog. Jeg anbefaler den videre til mit netværk – især fordi den er understøttet af praktiske eksempler “I like”… Læs mere her.

Så i næste uge er det altså tilbage til tasterne – jeg skal searche indgående efter .NET-udviklere samt Account Manager til Nord-/Midtjylland…OG så skal jeg have nogle nye kunder….herom i næste uge…

God weekend…

Tilbud!

Prøv en Online QUICK session

Køb 30 minutters sparring til din jobsøgning fra en erfaren headhunter – Lige nu kun 450 kr!