Online rekruttering – fremtidens rekruttering?

Vil du drive udviklingen, eller vil du drives af den. 

Nogen elsker det. Andre hader det. Faktum er imidlertid, at du med online rekruttering har potentialet til at kunne nå hundredevis, tusindvis – ja måske millioner af potentielle, aktive såvel som passive kandidater eller kunder til din virksomhed. På et splitsekund.

Det betyder potentielt, at du kan rekruttere de rette kandidater til din virksomhed i løbet af meget, meget kortere tid, end det var muligt før. Én af mine kunder kalder det fremtidsrekruttering J – det kan du læse lidt mere om senere i det her nyhedsbrev.

For nogen tid siden satte jeg mig for at finde ud af, hvordan jeg som traditionel headhunter kunne hjælpe mine kunder med at høste det potentiale – hvordan jeg kunne blive online recruiter. Her får du mine gode råd til, hvordan du som virksomhed kan komme i gang med de forskellige platforme. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere. Til sidst i nyhedsbrevet fortæller én af mine kunder, hvordan de bruger online rekruttering.

LinkedIn – det mest oplagte værktøj
Du har en unik mulighed for at skabe merforretning og tiltrække de rigtige kandidater på Linkedin. Jeg oplever, at LinkedIn giver dig muligheder for unikke rekrutteringer.  Du kan skabe netværk med kandidater, der på sigt kan gøre en forskel i virksomheden, og når du har et job, så har du de bedste at vælge i mellem.

Sådan kommer du i gang:

  • Optimer din personlige profil, så kandidater og kunder får det rette indtryk af dig.
  • Beskriv hvordan du gør en forskel også som leder.
  • Opret en company side, så du kan engagere kandidater og kunder i din virksomhed
  • Del indhold omkring jeres forretning, produkter, eller viden fra branchen
  • Bland dig i diskussioner, som du er ekspert i

Sådan kommer du videre:
Jeg ved, at det er livsnødvendigt for mange virksomheder at have de rette kandidater til stillingerne. Mange af mine kunder har gode erfaringer med at searche kandidater på forhånd – inden de skal bruge dem – og komme i dialog med dem. På den måde kan man hurtigt og sikkert foretage en rekruttering, når behovet opstår.
Det kræver selvfølgelig en aktiv indsats, hvor man løbende opsøger potentielle kandidater. Men det giver helt fantastiske muligheder.

Facebook
Du tænker, at det er helt ude i skoven at nævne Facebook som en sourcing kilde til at skaffe nye medarbejdere. Men nej – i USA foregår de fleste rekrutteringer via Facebook. Jeg erkender, at der er vi ikke endnu, men hvorfor ikke tage de første skridt.

Sådan kommer du i gang: 

  • Opret Fanside og Timeline Cover billede (815×315 pixel)
  • Find ud af, hvad din virksomheds X-factor er i forhold til at tiltrække jobsøgere
  • Brug billeder (også video) fx af produkter eller call to actions (403×403 pixel)
  • Inkluder Apps – fx tilmelding til nyhedsbrev, begivenheder osv.
  • Tjek min fanside og bliv inspireret klik her

Fremtidsrekruttering: Sådan kan man gøre konkret
Jeg tog en snak med Jacob Høedt Larsen, som er rekrutteringsansvarlig i en finansiel virksomhed med 60 ansatte i København. For et år siden besluttede han sig for at begynde at rekruttere på en ny måde – man kan kalde det fremtidsrekruttering. I stedet for at vente til stillingerne opstod, udformede vi sammen nogle typiske medarbejderprofiler, som både han og jeg løbende søger efter på Linkedin – og andre steder.
Når vi ser en kandidat med en god profil, tager vi en samtale med ham eller hende. Og hvis det stadig er relevant, så kommer de i databasen til senere.
”Jeg har tre forskellige typer stillinger, som vi typisk rekrutterer til. Tidligere kunne det godt tage to-tre måneder – eller længere – at ansætte, når vi fik en ledig stilling. I dag har jeg – sådan lidt populært sagt – spillere på udskiftningsbænken til stillingerne. Det betyder, at vi kan ansætte i løbet af ganske kort tid. Vi kender kandidaterne ret godt i forvejen, vi kender deres styrker og svagheder og deres situation, ” siger han om vores samarbejde.

Hvis du vil høre mere om, hvordan du kan bruge online medier til rekruttering, og hvordan du laver ”fremtidsrekruttering”, så book mig til et uformelt møde.  

Du kan se mere på Bettinawaede.dk eller følge min blog.

Håber du blev inspireret…

Mvh
Bettina Wæde

Tilbud!

Prøv en Online QUICK session

Køb 30 minutters sparring til din jobsøgning fra en erfaren headhunter – Lige nu kun 450 kr!