Life Kinetik – så kom jeg på skolebænken!

I efteråret modtog jeg en mail fra min gode ven med besked om, at han havde tilmeldt os et seminar omkring introduktion af Life Kinetik. Hvad i alverden er Life Kinetik? Men af sted med os og det var super interessant at høre om de muligheder som denne træning kan give almindelige mennesker/unge, men især også elitesportsudøvere…Jeg må indrømme, at jeg var lidt solgt. Tænk, at der er 1200 Life Kinetik trænere i Tyskland, og ingen i Danmark – der må være potentiale, vurderede jeg.

Men jeg skulle have lidt tid til at tænke igennem, om Life Kinetik reelt var noget for mig og ikke mindst mine to virksomheder (BWConsult & Co og SportsCoachen.dk). Men draget det var jeg og af sted gik det så i sidste uge med henblik på at blive blandt de første instruktører i  DK.

Det blev en hård uge – al undervisning foregik på engelsk og det var så anderledes, som aldrig set før…Der var masser af praktisk træning og langsomt begyndte jeg at mærke en forandring…jeg blev faktisk i godt humør og kunne pludselig huske ting, som jeg normalt glemmer – og jeg kunne se bedre…det lyder underligt, men sådan er det bare. Men omvendt, så kræver det kun 12 timer med øvelser i Life Kinetik for at få optimeret og skabt nye ressourcer…Og de blev jo hurtigt indhentet på en uge.

[

Men hvad er Life Kinetik egentlig?
Træningen består af en række fysiske teknikker og øvelser, der udfordrer krop og sind og stimulerer hjernen til at skabe nye forbindelser. I sport betyder det f.eks., at du bliver bedre til at træffe de rigtige beslutninger under kamp såvel træning, og at din krop reagerer hurtigere.

Life Kinetiks øvelser træner:

  • Kropskontrol (fleksibel) og koordination
  • Det visuelle system, f.eks. synsfelt og fokus
  • De kognitive evner, f.eks. at genkalde og kombinere information

Målet er at forbedre hjernens evne til at arbejde med komplekse opgaver. Det logiske, det sanselige og det emotionelle bringes i spil, og der skabes nye forbindelser i det neurale netværk. Det sætter hjernen i stand til at arbejde hurtigere og mestre opgaver på højere plan – både i studiesammenhæng, i arbejdslivet og i sport.

Udbytte:

  • Bedre psykiske og fysiske præstationer
  • Bedre psykiske og fysiske præstationer
  • Øget effektivitet og reduceret fejlmængde
  • Forbedret koncentration, hukommelse og indlæringsevne
  • Lettere tilgang til problemløsning
  • Øget selvsikkerhed og evne til at arbejde selvstændigt
  • Forbedret motorik og koordination
  • Emotionel stressreducering og fysisk afslapning
  • Forbedret balance

Se et interessant klip om Life Kinetik:

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=zZljAe-iGC8]

 
Så jeg må sige, at jeg er lidt solgt, men der er selvfølgelig mange ting, der skal falde på plads også økonomisk før jeg lige kan gå ud og leve af at være Life Kinetik instruktør, men det kan vise sig at blive et fantastisk supplement til mine virksomheder og så mødte jeg i øvrigt nogle fantastiske mennesker, der er straks er føjet til mit netværk…Når alt gøres op – så har jeg haft en fantastisk uge, men jeg er stadig træt af alle de indtryk og af at have været tilbage på skolebænken…eller også har min hjerne været på overarbejde (-:

Er du interesseret i Life Kinetik så kontakt mig endelig eller se mere på lifekinetik.com. Du kan også deltage i mit jobseminar den 28. februar i Roskilde, der giver jeg gerne en kort demonstration.

Tilbud!

Prøv en Online QUICK session

Køb 30 minutters sparring til din jobsøgning fra en erfaren headhunter – Lige nu kun 450 kr!