Kan en jobsøgende kommunikatør tillade sig at være personlig?

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

Indlæg af Lærke Samberg:

Jeg har været jobsøgende noget tid. Det er en turbulent tid, hvor følelserne lader til at være solidt parkeret i en rutsjebane, og det ene øjeblik nyder man udsigten, det næste er man skrigende på vej ned i ukendt terræn. Det kan være drænende at befinde sig længere tid i denne tilstand. Job(an)søgere er skrøbelige på deres tid, deres handlinger, deres personlige brand.

Jeg har personligt aldrig været god til at være i en ’passiv’ situation, som jobsøgning er. Jo, man aktiverer netværk, skriver ansøgninger, ringer til virksomheder og andre handlinger, men de er i sidste ende en passiv venten på X-factor dommerpanelet, der sender en hjem eller videre til boot camp. Jeg tror på at i sådan en periode, er alle handlinger, der gør en glad, vigtige. De hjælper til aktivitet og stimulerer kreativiteten, der igen gør nye metoder synlige, skaber nye netværk, nye muligheder. Jeg har fundet ud af, at blogging gør mig glad og fuld af energi.

Men glæde er én ting, hensigtsmæssig adfærd en anden. For, kan man som jobsøgende skabe uheldige situationer for sig selv, der forhindrer den næste samtale?

Jeg så et afsnit af reality-programmet ”Kongerne af Marielyst”, hvor konceptet helt ’unikt’ præsenterer seerne for en flok unge, kåde mennesker, der ingen grænser har for, hvad de gør på TV. Og har de grænser, tilsætter producerne lidt alkohol, så skulle den ged vist være barberet. Dette er i en eller anden forstand en ekstrem parallelverden og ikke noget, der er relevant for mig (jeg er for gammel til at blive castet til de programmer *tsk tsk*), men den fik mig alligevel til at tænke over min egen adfærd, ikke mindst på Internettet. Alt på denne platform er jo som bekendt skrevet med blæk.

Grunden til min nysgerrighed på dette område er flere ting, men især to ting fylder i min undersøgelse 1) Hvor oplever virksomhederne, at grænsen mellem virksomhedens sfære og brand går til (en fremtidig) medarbejderen? 2) Kan en blogger blive for personlig, eller er det i orden at skelne mellem fritid og arbejde?

Jeg er lige nu ved at skrive manifestet til min meget personlige blog, der bliver et indblik i mit liv, mine tanker, følelser og de relationer, jeg har med andre mennesker. Ingen navne nævnes og det er ikke min hensigt at udlevere andre end mig selv. Jeg bliver til tider i tvivl om, hvorvidt min ambition om at fremstå som en dygtig, autentisk kommunikatør kan give en kommende arbejdsgiver ulyst til at vælge netop mig.

Hvad mener I andre?

Tak til Lærke Samberg for at tage sig tid til at gæsteblogge denne uge på JobFee.dk. Lærke er en ærlig, initiativrig og nysgerrig kommunikatør med interesse i alle faser af relationer. Udpræget strateg, men med stor lyst til at undersøge statements, teser og dogmer. Hun er især god til at se, hvornår en kommunikationsform ikke hænger sammen med kanalvalget og hendes interesse i at forstå andre mennesker og relationer giver de bedste forudsætninger som kommunikatør, nemlig at lytte. Hendes ambitioner for hendes arbejdsliv er at arbejde med, undersøge, udvikle og formidle kommunikationsmetoder til bedre relationsdannelse. Håber du blev inspireret. 

God weekend.

Tilbud!

Prøv en Online QUICK session

Køb 30 minutters sparring til din jobsøgning fra en erfaren headhunter – Lige nu kun 450 kr!