I dag blev jeg spurgt, om jeg vil kommentere på, hvad der skal i Box.net – altså hvad skal jobsøgere på LinkedIn uploade til fri adgang for andre viewere af deres profil. Umiddelbart kigger jeg (som headhunter) aldrig i box.net – men mine partnere læser CV’er eller skimmer dem. Jeg vil fraråde, at folk lægger testprofiler ind – både fordi de forældes en smule, men også fordi det er et værktøj, som jeg mener kræver, at du ved, hvordan du skal fortolke det. Tænk, hvis nogen læste forkert og fik et forkert indtryk. Der er formentlig lige så mange meninger, som konsulenter – hvorfor dette kun er min oplevelse. Jeg fokuserer altid på, hvilke resultater personen har skabt og prøver at vurdere, hvilken forskel de kan gøre, hvorfor jeg igen og igen anbefaler, at det er præsentationsteksten (summary – specialties), der bruges tid på…jeg læser nogen gange over 750 profiler igennem på meget kort tid – dvs. max 1 minut pr. person. Jeg har således ikke tid til at åbne dokumenter, og vil i øvrigt hellere tale med folk pr. telefon.
Derudover har jeg i denne uge fået usædvanlig mange henvendelser fra jobsøgere, der ønsker at få et par gode råd til deres jobsøgning. Med fare for at gentage mig selv igen og igen – gør jeg lige opmærksom på mit interview med Dansk Kommunikationsforening og Stephan Sabinsky. Jeg håber, at du bliver inspireret.
Du kan også vælge at downloade min nye bog “Nyt Job – Tak!” – og stor tak til alle jer, der allerede har købt den…
Ha en rigtig dejlig weekend…(-: