Næste udfordring: “Jeg har ofte undret mig over, hvor mange af jer rekrutteringsansvarlige eller folk generelt, der rent faktisk kigger på éns profil, FØR de trykker Accept?”
Jeg må inddrømme, at jeg er en af dem, der mange gange trykker accept uden videre tanke, idet jeg lever af at rekruttere kandidater via Sociale medier, herunder LinkedIn. Og jo større netværk, jo længere ud kan jeg komme i mine søgninger. Dog blev jeg en dag udfordret af en garvet rekrutteringskonsulent, som synes det er lidt useriøst af mig.Han så alt igennem og sagde kun ja til de kandidater, som han havde haft til interview og ikke kandidatens ven eller nogen, der var jobsøgende. For ham var den personlige tilgang meget vigtig i forhold til at vise sin seriøsitet og ikke mindst respekt for sit erhverv.
Og ja – egentlig enig, men nu lever jeg altså af at rekruttere via bl.a. LinkedIn, så derfor gælder det for mig om at have et stort netværk – og hvorfor sige nej? Til gengæld kigger jeg en del på, hvad folk skriver i deres invitation til mig. Jeg kan godt sidde med fornemmelsen, at folk sjusker og glemmer at tage sig tid til at personliggøre henvendelsen. Men også her er jeg blevet lidt klogere. For sender du en LinkedIn invitation fra din mobil, så er der ingen muligheder for at skrive en personlig tekst, så vidt som jeg ved…. Så i dag trykker jeg pænt accept og glæder mig over mit store netværk vokser fra dag til dag. Og i dag har jeg 1200 mennesker, der følger mig, og faktisk også 1200 medlemmer af min gruppe på LinkedIn. Det er intet mindre end fantastisk i min verden – og så er det jo altså et eller anden sted også til gavn for mine kunder!
Hvad mener andre?
For at få et par andre indspark til emnet, har jeg kontaktet to garvede (LinkedIn) personer for at høre deres mening.
Camilla Ley Valentin – CO-Founder and CCO hos Queue-it
“Når jeg modtager en LI-invitation, fra en person jeg ikke umiddelbart kender, kigger jeg altid på profilen, før jeg accepterer. Jeg har valgt at være meget åben overfor nye connections på LinkedIn, da der ofte kommer spændende forretningsmuligheder ud af nye forbindelser, også hvor man mindst venter det. Derfor har jeg også valgt at være med i OpenLink Network på LI (http://help.linkedin.com/app/answers/detail/a_id/139), som betyder, at alle andre, som er med i OpenLink Network kan kontakte mig. Men jeg sorterer naturligvis dem fra, der ser ”forkerte” ud, altså profiler, som med rimelighed kan formodes at være falske, f.eks. kunne det være profiler hvor ingen detaljer er udfyldt om personens baggrund (CV-delen) og/eller de har meget få connections i forvejen. Jeg er også på vagt overfor invitationer, som ikke forklarer, hvorfor man ønsker at connecte, eller som minimum f.eks. er medlem af en fælles gruppe. Hvis jeg er i tvivl kan det være jeg lige Googler personen, eller også ignorerer jeg blot forespørgslen. På fx Facebook er jeg langt mere kritisk overfor, hvem jeg connecter med, og har stort set kun personer, jeg har mødt IRL blandt mine FB-venner, men jeg kender mange, der benytter LI på den måde også (kun connecter med folk, de kender i forvejen).”
Morten Vium – Redaktør på ModerneJobsøger.dk
“Jeg forestiller mig, at mange rekrutteringsfolk bruger deres LinkedIn profil som kandidatdatabase. Hvis varen er gratis, hvorfor så ikke bare ligge den på lager og finde den frem, når den kan sælges videre?
Disse folk får nok mange henvendelser, og de er alle interessante, fordi rekrutteringpersonen gerne vil have et stort netværk at søge i, men øjeblikkelig vurdering giver nok kun sjældent bonus.
Selvom du ikke bliver vurderet med det samme, skal du være glad for at komme på rekrutteringsfolkenes lagre! Det betyder at du dukker op højt oppe, når de bruger den almindelige søgefunktion, og det udvider dit 2nd network voldsomt!”
Personligt siger jeg ja til næsten alle invitationer. Det gør jeg, fordi jeg markedsfører ModerneJobsøger.dk på LinkedIn, og når folk vælger at linke med mig, er det som regel fordi de gerne vil vide mere, om de ting jeg skriver om.
Det er ikke altid, jeg kigger personens profil igennem, men jeg ser lige headline for at få en idé om, hvem vi har med at gøre.
Hvis personen har skrevet en personlig invitation til mig, så besvarer jeg den altid, mens en “I’d like to add you to my professional network.”-invitation stort set aldrig besvares.
Alle er mere end velkomne til at connecte med mig, men hvis man gerne vil bemærkes og have et personligt svar tilbage, må man også skrive en linje eller to om, hvorfor vi skal connecte 🙂
Udfordringen er taget og løst – hvad har jeg lært?
Jeg konkluderer, at der er forskellige tilgange til dette spørgsmål – nogle forholder sig til profilen andre ikke – men et godt råd er at være lidt mere personlig, når du sender invitation til andre – især, hvis du ingen forbindelse har til dem overhovedet.
PS Du må naturligvis gerne sende mig en LinkedIn invitation – jeg skal nok tage godt imod dem (-:
