Hvordan arbejder jeg på LinkedIn – foredrag hos eWork!

Torsdag aften var jeg inviteret til foredrag hos eWork, for bl.a. at fortælle lidt om, hvordan jeg arbejder som ”online” rekrutteringspartner og for at udfordre på,  om freelancere med fordel kan gøre lidt mere ud af deres LinkedIn profiler.

foto2_ework110413Det var en rigtig god oplevelse. Jeg havde også forsøgt at sætte agendaen ud fra, at jeg jo skal i gang med at opdatere min bog ”Nyt Job – Tak!”, hvor kapitlet omkring brug af Sociale Medier skal skiftes ud med ”Jobsøgning via LinkedIn”. Så jeg tænkte, at jeg kunne skabe mig  et overblik over, hvad der interessere folk mest, og dermed kan gøre kapitlet endnu skarpere.

Interessen for LinkedIn og hvordan jeg arbejder var stor. Jeg blev fra start udfordret med alle mulige spørgsmål – også på min metoder.

Vi blev enige om, at en veludfyldt LinkedIn kan være med til at sikre, at freelancere bliver fundet. Det gør arbejdet nemmere for os searchere. Men det kan også spare en freelancer (fakturerbar) tid, hvis der fx står, hvilke opgaver, freelanceren vil kontaktes om, hvornår han/hun er ledig og ikke mindst, at de ikke ønsker fast job. En melding som vi searchere bør respektere.  Vi blev enige om, at freelancere med fordel kan oprette en company side og samle sine ”ydelser” – måske vise projekter og sikre anbefalinger  fra kunder. Freelancer kan drive nye kunder til Company siden og omvendt skabe salg herfra.

Jeg blev spurgt – hvordan ser en topkandidat på LinkedIn ud:

  • Summary med beskrivelse af opgaver, resultater = hvilken forskel gør du
  • Detaljeret arbejdserfaring – og resultater for hvert projekt/job
  • Skills/ekspertise = så mange som muligt
  • Anbefalinger fra forskellige fx kunder, kolleger, chefer etc.
  • Additional infomation – hvad vil du kontaktes på, ledig etc.
  • Contact information – gerne en email

Jeg efterfølgende spurgt om, hvad en ”irriterende kandidat” er for mig generelt:

  • Naturligvis en som overdriver sit CV
  • Når jeg får beskeden, kan du ikke selv downloade mit CV fra min profil (øh nej gider du ikke sende mig en fil, jeg kan videresende til min kunde???)
  • Høje lønkrav, der er langt fra markeds situationen
  • Søgning af job, som er totalt irrelevante for kandidaten
  • Opfølgning som bliver alt for meget (hvor der ringes til mig, kunden og emailes om, at her er gjort en stor fejl – så stik fingeren i jorden og opfør dig ordentligt)

Et godt råd:
Brug tid på din LinkedIn profil, det hjælper dig i jagten på dit drømmejob eller din næste opgave. Du kan drive kunder til og eliminere din tid på at besvare  unødige henvendelser. Det giver dig  en mulighed for at fremstille dig selv på en god måde ved at inddrage forskellige elementer, som resultater, du har skabt, opgaveindhold, du har arbejdet på, anbefalinger osv.

Tak for en god aften hos eWork, virkelig spændende at møde så mange dygtige freelancere – fornøjelsen var helt på min side….

PS Husk at følge min nye company side på LinkedIn – klik her.

Tilbud!

Prøv en Online QUICK session

Køb 30 minutters sparring til din jobsøgning fra en erfaren headhunter – Lige nu kun 450 kr!