Jeg arbejder jo primært som headhunter i IT-branchen, hvor der ofte er pres på og ser rundt omkring mange sygemeldes i kortere eller længere perioder pga. graviditet, hvilket er rigtig ærgerligt. I denne uge blev jeg ringet op af en kunde, som spurgte, hvad de kunne gøre for en af deres ansatte, som havde gener under hendes graviditet.
Jeg har i en længere periode arbejdet sammen med Jean Vennestrøm – Kvindelivet.dk, som udarbejdede en plan for den pågældende medarbejder, men vi besluttede at dele rådene med jer her på min blog. Så her giver Jean et par gode råd til, hvordan sygemeldinger undgås til gavn for både os selv og ikke mindst arbejdsgiverne.
”Foruden ventetiden kan graviditeten også være forbundet med gener og ubehag, fordi kroppen ikke nødvendigvis er gearet til at være gravid, have et fuldtidsjob og samtidigt have nogle arbejdsstillinger, som er meget krævende for kroppen” udtaler Jean Vennestrøm.
Her er et par gode råd. Hæng gerne listen op både på arbejdet og hjemme, så du dagligt bliver mindet om, hvordan du bedst skaber de rette rammer.
- Observer dig selv. Både de små og store ændringer kan give en forskel i dit udtryk til andre og dermed også i deres respons.
- Sæt realistiske mål – start med at definere din periode, og de forventninger, der er til dig og dit arbejde i denne tid.
- Skift arbejdsstillinger – de giver dig den aflastning, som dit bækken og dine ben har brug for.
- Arbejdsopgaverne i hjemmet – Sørg for at du ikke er ved at rende livet af dig selv. Lav opgaverne i et roligt og overkommeligt tempo.
- Tænk praktisk – ved at være praktisk sparer du tid. Lav fx mad til to dage af gangen.
- Hurtigt hvil – powernap kan give dig fornyet energi, blot 15 min. kan være tilstrækkeligt.
- Træn din krop – Lad din krop få en chance for at give dig en god graviditet med den rette mængde træning om ugen.
- Bækkenbundstræning giver dig – øget trivsel grundet færre smerter i lænd og bækken under graviditeten.
- Luft ud dagligt i 5 min. og giv dig og dine kollegaer bedre kontormiljø.
- Vær en glad gravid – giv dig selv lov til at nyde graviditeten for da bliver den bedst.
Du kan læse mere på www.kvindelivet.dk.
Husk også, at coaching kan være meget relevant fx i forhold til struktur og muligheder i stedet for begrænsninger – se mere på www.bwconsult.dk.
Held og lykke med din graviditet!