Godmorgen – ny indstilling!

Jeg vil gerne dele en oplevelse med jer fra weekenden. Jeg er årgangsansvarlig for et U16 Drenge hold i håndbold. Vi har et erklæret mål, vi skal i 1. division og arbejder hårdt for at blive klar til kvalifikationsturneringen om 3 uger. Der er ingen tvivl om, at vi på den fysiske side mangler noget, hvofor jeg nøje har udvalgt en strategi, hvor vi fokuserer på den mentale samt den tekniske side. Nu arbejder jeg jo også som mental træner, hvorfor det jo naturligt har min største interesse. Jeg kompenserer på den tekniske side ved at invitere meget dygtige trænere ind som gæstetrænere, som dermed supplerer mig. I denne weekend havde vi så træningslejr og søndag morgen blev jeg mødt af 20 drenge, der lignede noget katten havde slæbt ind og der var ikke 10 vilde heste, der kunne få dem til at tage sko på og komme i gang med at træne.

Gode råd var dyre – men så kom jeg til at tænke på, at jeg for ikke så længe siden havde læst et indlæg på nettet omkring måden, vi vælger at møde dagen på…det passede meget godt med denne situation, som vi stod i – i går. Så inspireret af det, som jeg havde læst, blev alle drengene bedt om at lægge sig ned på en måtte. Jeg satte noget musik på fra brainsync.com – lydbølger med fokus på at være i et med sig selv…de fik 25 minutter, hvor de visualiserede, at de stod op forfra glade, positive, forventningsfulde osv., uanset hvor ømme de var, skulle de nu se sig selv agere som om, at de var meget friske og klar til at møde en fantastisk dag. Resultatet var skræmmende – de var virkelig klar og vi gennemførte 2½ times træning med fuld knald. Efterfølgende fik jeg mange tilbagemeldinger på, at det bare virkede og vi taler om 16-årige drenge…det var stort. 

Jeg reflekterede videre i går og tænkte, at det er jo lidt det samme en jobsøgere oplever af og til. Altså at stå op om morgenen og føle, at det hele er lidt håbløst, fordi det er afslag på afslag. Jeg forestiller mig, at på de dage, der sker jobsøgningen kun halvt og derfor ender det formentligt i et afslag. 

Så måske denne øvelse, som mine U16 Drenge gennemførte i går, kunne måske virke for dig…Om du hører musik fra Brainsync eller anden meditationsmusik er nok underordnet – jeg arbejder bare selv bedst under lydbølger…Men det er altså måden du vælger at agere på, når du står op. Beslut, at uanset om du har sovet dårligt, ondt i ryggen, dårligt humør, så opfør dig som om, at du har det bare godt og er rigtig glad.

Så Godmorgen til en ny dag med en ny indstilling – det virker!

Tilbud!

Prøv en Online QUICK session

Køb 30 minutters sparring til din jobsøgning fra en erfaren headhunter – Lige nu kun 450 kr!