En god elevator pitch i jobannoncen sikrer ansøgninger

Noget af en påstand – jeg ved det – men det er det første vores potentielle kandidat møder, når de ser et opslag fra os. Der er fart på rekrutteringsmarkedet, og du vil jo gerne fange kandidaternes opmærksomhed, gøre dem interesseret og i sidste ende at få dem til at trykke på ”søg jobbet”.

Det er det samme med omvendt fortegn, når jeg som headhunter søger efter kandidater på fx LinkedIn. Når jeg udarbejder en søgning, dukker der hundredevis af kandidater op, hvor jeg udelukkende har deres foto og headline, som jeg i første omgang skal fanges af for at trykke på ”læs mere”. Det er naturligvis uden betydning for dig, som er træt af sådan nogen som mig, men vil du nu gerne findes så skal du gøre dig selv lidt interessant og det skal virksomhederne omvendt også.

Vil du gerne arbejde i en virksomhed, der gør en forskel?
Øh ja, men hvilken forskel? Det er altså ikke nok til at tiltrække de bedst kvalificerede. Eller lad mig driste mig til at sige: det hopper fremtidens medarbejdere altså ikke på tungen over.

Eksempel på elevator pitch:
I mit foredrag ”Rekruttering og ledelse af Millenniums & Generation Z” kommer vi bl.a. ind på dette – så her er et eksempel på en pitch til inspiration:

Har du modet til at hjælpe andre til forandring? Er den traditionelle måde at rekruttere på ikke nok for dig? Drives du af innovation og ser du de mange muligheder sociale medier rummer – også til rekruttering? I rollen som Social Hire Recruiter hos os kan du være innovativ og vi lover dig så meget ansvar som du er klar til at påtage dig.

Deling af annoncen på sociale medier
Når du deler din annonce på andre platforme og sociale medier så tænk over, hvilken tekst, der vises. Du vil formentlig gerne være synlig og fange opmærksomheden. Sørg derfor for at fortælle, hvorfor man skal vælge dette job. Et ældre trick er jo at starte med et spørgsmål, men sørg for at følge op med mere uddybende tekst, så opmærksomheden fanges hos din målgruppe. Det er ikke nok at skrive “Vil du arbejde i en virksomhed, der gøre en forskel?”.

Foto
Husk at indsætte et foto, det er også med til at fange opmærksomheden, når annoncen deles på sociale medier. Fremtidens medarbejdere heriblandt de yngre generationer, deler gerne videre. Det allerbedste er at vise noget fra din virksomhed, som kan give en ide om, hvad det vil sige at være ansat hos dig. Sørg dog for, at det er autentisk og ikke noget forstillet eller et købt billede.

Vil du gerne fortsæt kunne tiltrække dygtige medarbejdere– så husk en elevator pitch på jeres jobopslag – og målret ordvalget mod din ønskede målgruppe.

Lidt uddybning fra min video om samme emne på Youtube:

Om forfatteren:

Bettina Wæde, Head of Recruitment i Wæde Consult, er ekspert i fremtidssikret rekruttering (bl.a. Millenniums og Generation Z) med over 25 års erfaring. Bettina arbejder med rekruttering, workshops (teamsammensætning og talentafdækning) & foredrag og er i top 10% på verdensplan i InMail accept på LinkedIn. Hun har været registreret på liste på Twitter over top 150 best recruiters i verden. Bettina er drevet af innovation og deltager aktivt i internationale netværk, seminarer og events – senest Recruitment Expo 2017 i London og selv udvalgt som Keynote Speaker i Birmingham til oktober. Bettina har skrevet flere bøger. Specielt for virksomheder er foredraget ”Rekruttering og ledelse af Millenniums & Generation Z” yderst interessant og relevant. Du er også velkommen til at linke op med Bettina på LinkedIn eller Facebook og til at følge hende på Instagram og/eller Twitter.

Tilbud!

Prøv en Online QUICK session

Køb 30 minutters sparring til din jobsøgning fra en erfaren headhunter – Lige nu kun 450 kr!