Jeg har bedt en kandidat om at fortælle om sin oplevelse i forbindelse med, at han blev fyret som 57-årig og for første gang i sit liv var jobsøgende med stort set alle odds imod sig. Håber du bliver inspireret…
Jeg husker tydelig den sidste uge i maj, hvor jeg modtog min fyreseddel, og den efterfølgende uge, hvor jeg for første gang mødte dig – Bettina.
Vi startede med en lang gåtur i regnvejr, hvor vi snakkede om rigtig mange ting. Noget jeg skulle på kort sigt og andet på lang sigt. Det på den korte sigt med at få styr på mine følelser og få lagt en plan for sommeren og på lang sigt, gav rigtig god mening husker jeg. Meget af det andet vi snakkede om, var på dette tidspunkt meget abstrakt, og gav først rigtig mening senere i processen. Bl.a. om at sætte nogle andre mål, om f.eks. at gå ned i golf handicap, og give mig tid til at finde det rigtige job.
Jeg syntes, det var rigtig hårdt at skulle fokusere på dette, da det at få et nyt job tog mange flere kræfter, end jeg havde troet (det havde Bettina også sagt).
En sætning som har hjulpet mig rigtig meget var: Du får et job, når det rigtige job for dig kommer, og du kan ikke selv bestemme, hvornår dette tidspunkt er.
Efter sommerferien hvor jeg besøgte dig nogle gange, og også mødte Christina, var rigtig positive elementer og hjalp mig til at holde min fokusering. I denne periode vendte vi også tilbage til mange af de ting, vi drøftede den første dag, og nu begyndte det at give mening. Nok fordi jeg var mere bevist om min situation og de udfordringer, der reelt stod foran mig.
Jeg har tænkt en del over, hvad der kunne have været gjort anderledes. En ide kunne være, at der blev arrangeret et møde med andre af dine ’kunder’, som stod i samme situation. Eller som havde stået i samme situation tidligere. Tænk over det. Jeg vil godt stille op.
Nå men hvordan endte det så for mig?
Den 2/11 så jeg et jobopslag på LinkedIn, og sendte straks mit CV med ordene: Da stillingen matcher mine kompetancer, fremsender jeg mit CV i håb om, at jeg kommer i betragtning til jobbet. To dage senere udvekslede vi via mails lønkrav, og ugen efter torsdag d. 17/11 blev jeg indkaldt til første samtale. Jeg havde selvfølgelig checket firma hjemmeside og kontaktperson på LinkedIn. Her så jeg fx, at vi havde fødselsdag samme dag, så det kunne måske bruge under samtalen.
Selve mødet gik rigtig godt, og jeg følte vi havde en god kemi og mange ens holdninger. Under samtalen snakkede vi om, hvilken person-profil jeg havde, og hvad det var de søgte. Her var der heldigvis rigtig stor match. I øvrigt samme profil som ham selv. Her sagde vi så næsten samstemmigt: ”Jeg tror ikke på, at det har noget med fødselsdagen at gøre” (men man ved jo aldrig). Samtalen sluttede med, at jeg ville høre nærmere i sidst næste uge, for der var indkaldt 8 til samtale.
Men allerede først i næste uge (mandag), fik jeg en mail om at komme til anden samtale om tirsdagen. Denne samtale blev indledt med ordene: ”Du er vores topkandidat…” så her vidste jeg, at jeg sad med gode kort på hånden. De sagde bl.a., at de ledte efter en person med erfaring, og var parate til betale for dette i stedet for selv at skulle opbygge denne viden.
Allerede næste eftermiddag den 23/11, hvor de havde haft deres ’anden valg’ til samtale, modtog jeg en mail med overskriften: Jobbet er dit.
Her efter forhandlede vi kontrakten på plads hen over weekenden, og jeg kørte ind og skrev under den 27/11. Jeg nåede også at gå ned i handicap i løbet af oktober.
Status over mine ansøgninger mv:
Har været til 7 første samtaler, hvoraf det har givet 6 afslag
- Har været inviteret til yderligere 3 første samtaler, hvor jeg meldte afbud efter at have fået jobbet
- Har sendt i alt 28 ansøgninger på 6 måneder
- Har aktiveret 7 jobagenter på div. sider
Håber du bliver inspireret til at kaste dig ud i kampen om drømmejobbet – god kamp!
