For mange kokke fordærver maden…

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

Og sådan oplever jeg i øjeblikket LinkedIn. Jeg forstår godt, at jobsøgere føler det er op ad bakke, det vrimler jo med gode råd og meninger – som alle på en eller anden måde skal forholde sig til.  Der er sikkert mange af de gode råd, som er anvendelige – men som headhunter må jeg sige, at der også er meget bras. Nej du skal fx ikke kime en headhunter ned og nej lad nu være med at forberede dig til interviewene på 4 forskellige måder alt efter, hvad det er for en type, der måske sidder over dig… Jeg fornemmer forvirringen og ikke mindst desperationen sprede sig…i takt med, at flere og flere har set lyset på LinkedIn og alle de gode råd om at profilere sig selv – bugner det med snak om den rigtige måde at søge job på…Hurra for ordsproget dårlig omtale er bedre end ingen omtale…

Stop nu op – find ud af, hvad du kan, hvad gør dig glad og så afdæk markedet for de jobs med det indhold – tænk stort. Lad være med at tilpasse dig alle andre – vær tro mod dig selv og det du kan. Og så er det i gang. Jobsene er der, ingen tvivl om det. Jeg har tidligere skrevet om flere folk på 57 år, der har fået nyt job, så der kun de begrænsninger, som du sætter op i dit eget hovedet, og som så bruges til gode undskyldninger for ikke at handle.

Strukturer din profil – herunder LinkedIn, CV osv., så der er en sammenhæng – beskriv hvilken forskel du gør i forhold til de kompetencer, du besidder og de udfordringer virksomheden står over for. Læg herefter en plan for vejen til drømme jobbet og når du går til samtale – så lyt og vær ærlig. Vælg fra, hvis det føles forkert. Vær sikker på, at du har efterladt et godt indtryk af dig, når du går derfra. Og husk så – jobbet kommer den dag, det er meningen, det skal komme…jo mere desperat jo fjernere virker det helt rigtige job.

Så kom nu – ind i kampen op ad lænestolen, det er ikke synd for dig, det er din bedste tid, som du måske aldrig får igen… Du skal lytte til dig selv – og ring så til ”en ven” (herunder også LinkedIn), hvis du har brug for et godt råd. Og det er sådan med gode råd, dem kan du vælge at handle på eller blot ”smide” væk igen…du bestemmer selv – det er dit liv…

 

Tilbud!

Prøv en Online QUICK session

Køb 30 minutters sparring til din jobsøgning fra en erfaren headhunter – Lige nu kun 450 kr!