Wake up call for leder var dårlige løbetider!
Generelt oplever jeg, som Headhunter og Vegetativ træner, at mennesker sætter større og større krav til sig selv. Mange jeg møder – knokler for at levere store præstationer på deres job, hvad enten det er ledere eller medarbejdere. De vil også gerne være fuld tilstede for deres børn, venner og familie, de vil dyrke motion – gerne løbe et maraton, dyrke ekstrem sport osv. osv. Jeg bliver helt stresset over at høre om alt det, som de skal nå. Det samme gælder de sportstalenter jeg møder. De træner hårdt teknisk, fysisk og forsøger at møde alle de krav, deres klub eller trænere stiller dem. De er ofte under stort pres, det er også ofte her resultater alene, der tæller. Fælles nævneren er, at jo mere de presses jo mere stopper de med at trække vejret ned i mave. Det kaldes at overånde – hyperventilere. 85% af befolkningen i den vestlige verden lider af kronisk hyperventilering.
Hvad sker der, når vi overånder
Stress aktiverer den del af vores nervesystem, som kaldes sympatikus. Sympatikus sikrer, at vi kan overleve en akut opstået ”farlig” situation ved, at vi kan kæmpe, flygte elle spille helt død. Når kroppen skal præstere ekstra øges bl.a. vores vejrtrækningsvolumen og hjerteslag. Vi trækker vejret i brystet dvs. vi hyperventilerer. Vi udånder ilten og vores krop får ikke den ilt og energi, som den har brug for. Stress behøver ikke at være noget skidt på kort sigt, det gør os i stand til at levere noget ekstra og det er positivt. Det mindre positive er, at vi ofte brænder inde med stressen og lader det ophobe sig i vores organisme. Mange af mine kunder oplever spændinger i nakke, skuldre, ryg osv. De oplever bl.a. også, at de styres mere og mere af tankerne, fjerner dem selv fra virkeligheden og muligheden for at leve i fuld balance mellem krop og sind. De er nu i en cirkel, hvor stressen påvirker (øger) deres åndedræt og åndedrættet til gengæld øger deres stress. Forudsætning for alle præstationer er ro i vores organisme, uanset om vi er business eller sportens verden.
Da nyansat leder ikke kunne løbe
Min seneste kunde kom i mandags. Han havde valgt at prøve vegetativ træning, fordi han så, at jeg både arbejdede med ledere og sportsfolk. Udover at være en ambitiøs leder, er han også en ambitiøs løber. Han startede på sit drømmejob (leder) i foråret, og var meget opsat på at levere gode resultater. Han havde lagt mærke til, at han blev mere og mere presset i sit hoved, men forholdte sig ikke til det. Han blev mere og mere fjern derhjemme, humøret forsvandt og han blev rastløs. Han er et stort konkurrence menneske og først da han oplevede, at hans løbetider blev dårligere og dårligere, indså han, at noget var galt. Han begyndte at mærke, hvor anspændt han var under løb, og at han ikke længere kunne løbe frit. Det tog ham længere og længere at løbe sine normale ture. En tur til lægen og diagnosen blevet stillet – han var stressramt. Allerede ved den første vegetativ træning oplevede han en kæmpe forløsning og det var det vildeste han nogensinde havde prøvet, sagde han. Han kampsvedte og hele kroppen sitrede.
En træning løser ikke det hele
Min seneste kunde er ikke rask, fordi han en gang har trænet vegetativ træning, men det er et godt udgangspunkt at starte med at optimere krop og sind via åndedræts træning. Dertil, skal han naturligvis bl.a. i gang med at kigge på de krav, han stiller til sig selv og om jobbet/virksomheden matcher ham. At lære at trække vejret ned i maven er et kæmpe skridt mod en forandring.
Nysgerrig?
Læs mere om vegetativ træning på www.bettinawaede.dk.