Brug Sociale Medier rigtigt i din jobsøgning!

Mange virker i øjeblikket rigtig interesserede i at integrere Sociale Medier i deres jobsøgningsproces.

Og der er mange gode råd og bud på at bruge de Sociale Medier rigtigt i forbindelse jobsøgning. Og ja vi oplever også, at de Sociale Medier er et værdifuldt redskab og inden længe kommer Facebook med en masse ændringer, som kan betyde, at vi skal i gang med at rydde op på Facebook, hvis der er noget vi gerne vil undgå, at andre skal se fremadrettet. Det kan give os lidt ekstra arbejde, men giver os jo en god mulighed for generelt at få ryddet op – da flere og flere arbejdsgivere søger oplysninger om potentielle kandidater igennem Sociale Medier. Der er eksempler på virksomheder, som har sorteret kandidater fra pga. af ting, som er postet på deres Facebook væg eller det sprog, de bruger i deres kommunikation med andre.  Racistisk, sexistisk eller nedgørende kommentarer, der er eksponeret på den enkeltes Sociale Medie side kan også betyde, at arbejdsgiverne tænker sig om to gange inden en kontrakt fremsendes. Og vi kender jo alle den permanente virkning omkring internettet – også selv om det senere er taget ned, så kan det sandsynligvis findes et andet sted.

I øjeblikket vrimler det også med sites og tilbud om apps, der gør det muligt at opsætte dit CV grafisk meget smartere, men her skal du nok lytte lidt til dig selv, for det er måske ikke alle brancher eller chefer, der er gearet til at modtage grafiske versioner – så et almindeligt CV, hvor det fremgår tydeligt, hvilken forskel du kan gøre, er også ok. Men som sagt – den største udfordring inden for de næste par uger bliver formentlig Facebook, som kræver en del omstilling, men husk, at det også betyder nye muligheder for nye kontakter.

Og her ved vi, at de Sociale Medier gør en kæmpe forskel. Dette gælder især tider som nu, hvor der er mange om buddet, hvorfor det er nemmere for virksomhederne at ansætte en, som har en relation til en ansat. Måske du tænker, at det ikke er aktuelt lige nu for dig, men tænk længere frem og få skabt værdifulde relationer, du ved aldrig, hvornår du får brug for dit netværk.

Så bedste råd: Tage dig tid til de Sociale Medier uanset om du er jobsøgende eller ej…

Tilbud!

Prøv en Online QUICK session

Køb 30 minutters sparring til din jobsøgning fra en erfaren headhunter – Lige nu kun 450 kr!