Jeg sporer optimisme i virksomhederne. Det er den gode nyhed, at der ligger masser af muligheder for jobskifte og lurer lige om hjørnet.
Men det betyder også, at passive jobsøgere bliver aktive -, og der er flere om buddet. Det kræver, at du træder i karakter for at få det, du vil i livet.
Hvis du vil sikre dig jobbet, er en skarp LinkedIn profil og et målrettet CV elementært.
Megen jobsøgning ligger stille i sommerperioden. Derfor synes jeg, du skal benytte lejligheden til at afdække alle mulighederne, hvor dine kompetencer kan passe ind.
De fleste rekrutteringskonsulenter, searchere og headhuntere arbejder i dag ud fra LinkedIn. De fleste rekrutteringsansvarlige Googler dig,og mange af os taler om, at CV er fortid og LinkedIn profil er fremtiden. Din LinkedIn profil er derfor din digitale introduktion og første indtryk til de rekrutteringsansvarlige.
De 7 tips
Tag et kig på din profil. Skiller du dig ud? Nej – så er det i gang.
Start med følgende:
- God og dækkende headline (hvad kan du?)
- Summary, der kort beskriver, hvem du er. Herefter nævnes ansvarsområder, resultater, og hvilken forskel du gør
- Under erhvervserfaring skal du huske at nævne opgaver og resultater
- Under kontakt info: Skriv hvad du gerne vil kontaktes omkring, og hvordan jeg bedst får fat på dig
Et par generell gode tips – som gør min og andre rekrutteringsansvarliges hverdag nemmere:
- Sørg for at dit mobil-nummer altid er på din mail signatur
- Sørg for at din email adresse inkluderer dit navn
- Sørg for at have et vellignende foto på de sociale mediers sider
Fremtiden:
Jeg tror, fremtiden kommer til at byde på en tættere relation mellem jobsøgere og headhuntere. Det er der mange i min branche, der endnu ikke har erkendt, men jeg tror, vi kommer til at arbejde den vej. Også der er LinkedIn et godt værktøj.
Min egen sommer skal bruges på at opdatere min jobsøgningsbog ”Nyt Job – Tak!” Hvis du har en jobsøgningshistorie, der kan inspirere andre, så skriv til mig!
God sommer.