Sådan blev en håndboldspiller bedre på 3 uger

For et par uger siden fik jeg kontakt til en ung håndboldspiller fra en stor håndboldklub, som var interesseret i at prøve vegetativ træning. Hans historie er som så mange andre unge talenter. Udråbes i sine ungdomsår til et lovende talent, og får en del henvendelser fra nogle af de største ligaklubber.

I håb om på sigt at gøre karriere i en af Danmarks bedste klubber, skifter han klub. Desværre bliver han meget skadesramt og karrieren sættes på hold. I takt med skaderne intensiveres, mistes humøret og tanker om aldrig at kunne komme tilbage eller være god nok dukker op.

Han har i dag optaget spillet igen og er nu streg på divisionsniveau (senior). Han oplever dog, at han er meget stiv i sine bevægelser og har derudover nogle typiske skulder problemer. Han lider af astma, så arbejdet med vejrtrækningen kan gøre en stor forskel for ham. Når der ikke kommer nok ilt ud til kroppen, skabes der bl.a. spændinger og forhindrer ham i at bevæge sig frit. Heraf oplevede han ofte meget stive skuldre, der begrænser hans koordination. Vi bliver enige om, at han starter med 4 vegetativ træninger – fordelt på 3 uger. Der venter nemlig en vigtig kamp, som han virkelig gerne vil spille godt i. Han vil så gerne opleve, at han kan spille igennem, yde sit bedste, blot være tilstede lige der i kampen og vide, at intet andet styrer – det er målet. Dvs. på 3 uger skal han igennem en større forvandling.


Vegetativ træningssession
Vegetativ træning er en form for åndedrætstræning og i den første vegetative træningssession åbner vi op for kroppen og skaber et let energi kick. Vi sætter homeostasen i bevægelse – afbalancerer de adaptive vegetative processer i organismen. Resultatet er en let følelse i kroppen, et klart sind og følelsen af, at der kommer mere energi. Fra denne dag af og de efterfølgende træninger ændrer kroppen dens dynamik, justerer lungevolumen, mere stabil motorik og han får et mere dynamisk bevægeapparat (mere fleksibel). Kroppen bliver sat i gang med at selvhelbrede og skaderne/forstyrrelser forsvinder stille og roligt. Udover at træne vegetativt med henblik på at optimere, trænes der også teknikker til restitution fra dag til dag og øget fokus lige inden kamp. Se mere her om de forskellige træningssessioner og udbyttet heraf her.

Træneren udtaler:
Min spiller har i en periode arbejdet med vegetativ træning hos Bettina Wæde. Inden jeg talte med Bettina, havde jeg ikke hørt om denne form for træning, men da jeg er rimelig åben overfor nye ideer og træningsmetoder, syntes jeg at vegetativ træning lød spændende. 

Efter første vegetativ træning talte jeg med min spiller og han fortalte, at det havde været en god oplevelse. Han følte, at han havde fået frigivet en masse affaldsstoffer og var egentlig positiv over oplevelsen. Han fik inden vores seneste kamp den sidste ud af 4 vegetativ træninger. Her virkede han mere fokuseret og klar på sin håndboldopgave og spillede en god kamp.

Spilleren udtaler:
Mødet med Bettina og den vegetative træning, har været utrolig spændene og ikke mindst udfordrende. Generelt har jeg et kontrollerende sind og en fysisk stresset krop, og allerede i den første træning blev jeg tvunget til at slippe al kontrol. Det var grænseoverskridende og en kæmpe udfordring. Efter første træningssession, blev jeg ramt af en ro og et kick, jeg aldrig har oplevet før. Mit sind var clearet for unødvendige tanker og jeg havde en overvældende ro i kroppen. De efterfølgende dage, fulgte jeg de træningsanvisninger jeg havde fået og kunne så småt begynde, at mærke en forbedring. Under mine forskellige træningspas i hallen og i træningslokalet, mærkede jeg et øget fokus og en stærkere energi. Min nattesøvn blev dybere og min restitution optimeret. Vegetativ træning har givet mig nøglen, til at håndtere mine tanker og rette fokus den rigtige vej.

Rom bliver ikke bygget på en dag, men meget glad for at have været med til at optimere en spiller på så kort tid. Jeg så ham spille den vigtige kamp og hans præstation var upåklagelig. Godt gået – jeg ved, at du knoklede for at nå hertil. Flot du havde modet.

Er du nysgerrig?
Kunne du tænke dig at optimere din præstation eller din fysiske form, så se mere her eller kontakt mig på 4010 0220.

Bettina Wæde

About Bettina Wæde